![]() |
|
|
|
IMPLANTATBEHANDLING |
|
|
Behandlingen består af 3 faser: behandlingsplanlægning, kirurgi og protetik. |
|
|
|
|
God behandlingsplanlægning er meget vigtig for at opnå det bedst mulige resultat. Det lægger vi stor vægt på. Ligeledes at udfærdige et realistisk tidsskema og prisoverslag. Denne fase udføres ofte af os begge og i samråd. Den kirurgiske fase varetages af Laila Seidelin.
Den protetiske del - dvs.
fremstilling af den endelige krone, bro eller protese - varetages af
enten Laila Seidelin eller Poul Møller.
Hele behandlingen foregår i vore lokaler og med assistance af vore
klinikassistenter.
Et typisk behandlingsforløb vil vare 3 måneder - og vil for en krone
eller bros vedkommende normalt kun indebære tre behandlingstider. BEHANDLINGSFORLØB: |
|
|
|
Første skridt i behandlingen er indsættelse af implantatet. Det sker i almindelig lokalbedøvelse. Der lægges et lille snit i tandkødet, så kæbeknoglen blottes. I knoglen bores et hul med en diameter en anelse mindre en implantatets diameter. Implantatet skrues forsigtigt i, forsynes med en lukkeskrue, hvorefter tandkødet syes sammen, så kun lukkeskruen er synlig. Der tages et røntgen-billede som kontrol. Efter en uge fjernes trådene og helingsfasen er i gang. |
|
|
Når helingstiden er overstået - ca. 6 - 8 uger - kontrolleres implantatet klinisk og radiologisk, hvorefter krone- eller protesefremstillingen kan påbegyndes. |
|
|
Lukkeskruen fjernes, en aftrykshætte monteres og aftryk til krone, bro eller trykknapprotese kan foretages. Lukkeskruen sættes på igen, indtil det tandtekniske laboratorium har fremstillet krone, bro eller protese. |
|
|
Behandlingen er enkel og langt mindre traumatisk end de fleste forestiller sig. Det kirurgiske indgreb er typisk således langt mindre ubehageligt og mindre smertevoldende end fjernelse af en visdomstand eller en cysteoperation. Fremstilling af krone, bro eller protese er helt smertefri. |
|
www.holbaekimplantatcenter.dk |
|